Tilmeld din efterskole til gratis oplæg om digitale krænkelser
Kun få ledige pladser på Sjælland – Udsolgt i Jylland og på Fyn
Tilmeld din efterskole et oplæg fra SletDet Rådgivningen om digitale krænkelser i efteråret 2025. Du kan tilmelde din skole ved at udfylde nedenstående formular. Skriv alle de uger, skolen har mulighed for at få besøg og kryds af, om I er fleksible både tirsdag og onsdag.
Vi glæder os til at møde jer 😊
Lige nu er der ingen ledige tider tilbage i Jylland og på Fyn.
Praktiske informationer
Vi tilbyder oplæg med rådgivere fra SletDet Rådgivningen på tirsdage og onsdage i ugerne 40, 41, 45, 47 og 49.
- Et oplæg varer ca. 1½ time
- Alle elever skal kunne være sammen i et lokale, hvor der er storskærm med mulighed for at afspille lyd. Der skal desuden være mikrofoner til oplægsholdere og paneldeltagere og I skal som skole sikre, at teknikken fungerer inden vi kommer på besøg.
Region Hovedstaden og Region Sjælland:
Uge 40, 41, 45, 47 og 49
Region Syd, Region Midtjylland og Region Nordjylland:
(ikke flere ledige tidspunkter)
Vigtigt at vide, før du tilmelder din efterskole
Skolen forpligter sig til at forberede besøget ved at sørge for:
- Senest 2 uger før vores besøg skal alle elever have besvaret en spørgeskemaundersøgelse. (Vi anbefaler, at skolen aftaler et modul, hvor alle samtidigt udfylder skemaet, så vi sikrer en høj svarprocent. Vi fremlægger jeres egne data og faciliterer en paneldebat for nogle af efterskolens elever og ansatte.)
- Senest en uge før, skal skolen have udpeget et panel med 3-5 elever og 2-3 ansatte fra skolen, der har mod på og lyst til at debattere skolen data.
Vi deler ikke den enkelte efterskoles data med andre end den pågældende efterskole – men vi kigger på det samlede, anonymiserede datasæt fra alle de skoler, vi besøger, for at blive klogere på de unges oplevelser og tendenser i hele landet og bruger det i vores fremadrettede arbejde for at forebygge og håndtere digitale krænkelser bedst muligt.
Vi sender svar ud i midten af juni, så snart vi har modtaget alle ansøgninger.
Tilmeld din efterskole
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Skriv det, du vil have hjælp til eller vide mere om.