Lovgivning og rettigheder ved mobning på nettet
Når mobning sker online, vil det oftere komme til udtryk som hånlige beskeder, sladder, øgenavne, sarkasme, billeddeling og hadesider og udelukkelse fra fx klassens SMS-kæde. Og mobningen på nettet er ofte usynlig eller svær for voksne at få øje på. Det kan gøre det svært for den, det går ud over at bede om hjælp.
Nogle børn og unge, som bliver mobbet, kan komme til at tænke, at det andre skriver eller siger om dem er rigtigt og derfor ikke bede om hjælp. Men uanset hvad man har gjort, så har man ikke fortjent at blive mobbet, og man har ret til at blive behandlet ordentligt og have det godt.
National klageinstans mod mobning
Ofte er det svært at sige, at mobning er i strid med loven, selvom det kan være meget alvorligt og ubehageligt for den, det går ud over. Men der findes en national klageinstans mod mobning, som gør det muligt for børn og forældre at klage dertil, hvis barnet bliver mobbet, og skolen ikke gør tilstrækkeligt for at håndtere mobningen. Læs mere hos Den Nationale Klageinstans mod Mobning.
Hvad betyder 'rettighed'?
Når vi skriver, at du har ‘ret til’ noget, så betyder det overordnet, at der findes regler for, hvordan vi skal behandle hinanden, og det gør, at du har krav på flere forskellige ting. Du har fx ret til ikke at blive diskrimineret. Børnenes og unges rettigheder er samlet i Børnekonventionen.
Du har ret til et liv uden mobning
Som skoleelev har du ret til et liv uden mobning. Loven i Danmark siger, at skolerne skal forebygge og håndtere mobning.
Hvis du oplever mobning fra nogen på din skole, så er det vigtigt, at du fortæller det til din lærer, dine forældre eller en anden voksen, som du er tryg ved, og som kan hjælpe dig med at sige det videre til skolen.
Hvis nogen bliver mobbet, så skal skolen stoppe det ved at gøre noget her og nu og ved at lave en plan for, hvordan det bliver løst, så der ikke opstår mobning igen.
Alle børn og unge har ret til
At blive hørt og lyttet til
Det betyder, at du har krav på at blive hørt, lyttet til og inddraget, når noget omhandler dig. Du har ret til at sige din mening og blive respekteret for den – så længe det ikke skader andre.
At blive beskyttet mod vold, misbrug og overgreb
Det betyder, at andre hverken må slå, begå overgreb, misbruge eller på anden måde krænke dig. Ingen må tvinge dig til at gøre noget, som du ikke har lyst til. Du har ret til at bestemme over din egen krop – både fysisk, psykisk og digitalt.
At blive beskyttet mod trusler
Det betyder, at andre ikke må true dig eller afpresse dig til at gøre noget, som du ikke har lyst til – eller true dig på livet. Ingen må true dig til fx at indgå i seksuel aktivitet eller afpresse dig til fx at sende nøgenbilleder.
Ligestilling og ligebehandling
Det betyder, at du har præcis de samme rettigheder, som alle andre børn og unge – uanset din eller dine forældres/værges baggrund, hudfarve, udseende, køn, sprog, seksualitet, politisk ståsted, etnisk eller social oprindelse, økonomiske forhold eller handicap.
At have et privatliv (også på nettet)
Det betyder, at du har ret til at ”have noget for dig selv”. Det kan være dine messenger-beskeder, dine billeder eller andet. Du bestemmer, hvad der skal deles med andre.
At blive passet godt på og behandlet med respekt
Det betyder, at du har krav på at blive beskyttet, og at de voksne omkring dig skal sørge for, at du har det godt – og hjælpe dig, hvis du ikke har det godt. Det gælder også, hvis du oplever ubehagelige ting på nettet. Du har ret til at føle dig tryg, både derhjemme, i skolen, på sociale medier, til sport – ja, faktisk overalt.
