Kontrol over dit privatliv på nettet

Det er aldrig din skyld, hvis nogen krænker dit privatliv på nettet. 

Det er vigtigt at bede om hjælp, hvis du tror, at dine oplysninger bliver misbrugt eller brugt af nogen, der ikke er dig.

På denne side kan du finde viden og guides til et sikkert privatliv på nettet. Du kan finde vores vejledninger, hvor du kan få hjælp til at anmelde, blokere og slette profiler. Du kan også læse om hacking og falske profiler.

18% af børn og unge er blevet kontaktet af en person på nettet, som de ikke ønskede at tale eller skrive med.

Fra rapporten 'Børn og unges oplevelser med digitale krænkelser (2021).

Falske profiler - hvad er det, og hvad gør jeg, hvis jeg oplever det?

Bliv klogere på falske profiler og hvad du kan gøre, hvis nogen misbruger din identitet.

Hvad er hacking? - og hvad gør jeg hvis jeg er blevet hacket?

Læs om, hvad hacking betyder, og hvordan du kan få kontrol over din profil igen.

Tag kontrol over dit privatliv på nettet

Når du er på internettet, efterlader du digitale spor. Når du fx er på TikTok eller Snapchat, søger på Google eller  downloader en ny app, giver du oplysninger om dig selv. Det er for eksempel, hvor gammel du er, eller hvilket køn, du har. Derfor kan det være en god idé at tænke over, hvilke digitale spor, du sætter – på den måde kan du beskytte og tage kontrol over dit privatliv på nettet. 

At tage kontrol over dit privatliv betyder blandt andet: 

  • At du har ret til, at det kun er de oplysninger, billeder og videoer om dig, som du selv ønsker, der kan findes på nettet. 
  • At sørge for, at dine privatlivsindstillinger på diverse sociale medier er, som du ønsker. 
  • At reflektere over, hvilke billeder, videoer og oplysninger, du selv lægger på nettet. 
  • At beskytte dig bedst muligt mod hacking.

Se denne video, hvor vores rådgiver Jon fortæller om aldersgrænser på sociale medier

Digitale spor og cookies

Digitale spor er de oplysninger, du efterlader, når du er på nettet. Når du fx er på TikTok, Instagram eller Google, indsamler medierne data om dig. Det kan være dine billeder og kommentarer på sociale medier, men kan også være, hvad du laver på nettet og i apps, fx hvilke hjemmesider du besøger, hvilke videoer du ser, hvad du klikker på, og hvor lang tid, du er på hjemmesiden (det er det, du siger ja til, hvis du accepterer ‘cookies’). Derfor kan det være en god idé at blive klogere på og tilpasse dine ‘cookies’. 

Du kan blive klogere på cookies i denne artikel Cookies: Sådan fungerer de  fra Forbrugerrådet TÆNK.  

Profil – privat eller åben? 

Fordelen ved en privat profil er, at du selv kan kontrollere, hvem der kan se din profil, dine opslag og billeder. Du skal nemlig selv godkende, hvem der får lov at følge dig.

Vi anbefaler, at du indstiller din profil til at være privat, så du har mulighed for kun at godkende personer, du stoler på. Du kan godt følge mange, uden at alle får lov til at følge dig. 

Hvis du har en åben profil, kan alle se dine billeder og opslag. Det gør, at du ikke kan kontrollere, hvem der ser dine ting – og hvor dine billeder og opslag måske havner. 

Selvom du har en privat profil, kan du ikke være sikker på, at dine venner eller følgere ikke kopierer og deler dit indhold. Men du er bedre beskyttet, når du har en privat profil.

Hjælp til sociale medier

Se vores vejledninger til, hvordan du kan slette og anmelde billeder, videoer og beskeder på forskellige sociale medier.

Værd at vide om sociale medier

Et socialt medie er kort sagt en platform, hvor folk kan tale eller skrive sammen via nettet og mobilen. Kommunikationen foregår begge veje og ikke kun den ene vej, som den fx gør i aviser eller serier.

Børn og unge bruger rigtig mange forskellige sociale medier.

Vi ved, at over 99% af børn og unge mellem 9 og 17 år er på sociale medier, og de fleste er på YouTube, Snapchat og TikTok. Der er forskel på, hvor mange timer om dagen børn og unge bruger på sociale medier, platforme og spil.

De fleste bruger cirka tre timer om dagen, men der er også mange der bruger mere end fem timer om dagen på sociale medier.

Det ved vi, fordi vi har lavet en undersøgelse om børn og unges oplevelser med digitale krænkelser

Man kan sige, at mennesker – både unge og ældre – nok altid har haft brug for at dele deres meninger med andre. De sociale medier er blevet et redskab til at tale om stort og småt. 

Hvis man er interesseret i et emne, kan det være smart, at man kan fortælle sin mening på fx TikTok, Discord eller Reddit og diskutere emnet med sine venner eller andre brugere på platformen.

At mange unge gerne vil dele deres liv og hverdag på sociale medier kan bl.a. forklares med, at mennesker er sociale væsner, der har brug for hinanden – det gælder både for store og små. Igen er de sociale medier blevet en måde til at nå ud til mange. Når man fx har bagt en flot kage, været på en sjov ferie eller fået nye solbriller, kan et ”like” eller en sød kommentar virke på samme måde som et klap på skulderen eller et kram. Det kan være rart at blive anerkendt for de gode ting, man gør. 

Folk bruger sociale medier til et hav af ting. Man kan bruge dem til at kommunikere med sine venner, interessefæller eller influencere. Man kan bruge dem til at dele videoer, billeder, holdninger og nyheder – enten offentligt/til mange på én gang (fx på TikTok, Youtube) eller privat/til én ad gangen (fx Snapchat eller Whatsapp).

At være på sociale medier har både gode og dårlige sider.   

En fordel ved sociale medier er, at man lettere kan komme i kontakt med sine venner og holde forbindelsen, fx hvis man skifter skole eller er på ferie. Med de sociale medier betyder afstand ikke så meget, fordi man kan chatte (med eller uden video), sende billeder og dele opdateringer. Det er blevet lettere at følge med i hinandens liv.  

En anden fordel er, at man let kan møde nye venner, som man deler interesser med. Det betyder ikke så meget, om de nye venner bor i Danmark eller udlandet, fordi man igennem sociale medier kan finde frem til dem, som har lige præcis samme interesse.  

Det er ikke nødvendigt at være på sociale medier, men nogle af de børn og unge, som vi taler med på SletDet Rådgivningen kan godt føle sig udenfor, hvis de fx er den eneste i klassen, som ikke har en Youtube-profil. Derfor er det en god idé at forældre, lærere og elever bliver enige om, hvordan brugen af sociale medier skal foregå i klassen. 

Der er masser af fordele og ulemper ved sociale medier – vi ser flest fordele, hvis bare man tænker sig om, når man bruger sociale medier. Hos SletDet Rådgivningen mener vi ikke, at det er problematisk i sig selv at være på forskellige sociale medier.  

Det kan være skidt, hvis folk bruger sociale medier til at mobbe eller udstille andre. Det kan også være skidt, hvis folk udgiver sig for at være en anden – fx en voksen, som udgiver sig for at være barn og snyder eller lokker børn til at gøre noget, de ikke har lyst til 

Vi mener, at det er et problem, at mange oplever ubehagelige og grænseoverskridende ting på sociale medier. Vi vil gerne hjælpe børn og unge, der er udsat for digitale krænkelser og ubehagelige oplevelser på nettet.