Fagpersoner og forældre

SletDet Rådgivningen hjælper  fagpersoner,  forældre og pårørende til   børn og unge, der har oplevet digitale krænkelser.

Rådgiverne kan hjælpe dig i din specifikke situation om fx mobning på nettet, billeddeling uden samtykke, grooming, trusler eller chikane. 

Vi tilbyder også gode råd til, hvordan du fx kan facilitere en god samtale om digitale krænkelser, seksualitet og grænser på nettet, skam og alt derimellem. 

Læs mere om rådgivningen og rådgiverne.

Har dit barn set noget uhyggeligt, skræmmende eller ikke-alderssvarende indhold online, fx billeder med vold, drab eller krig?

Hos SletDet Rådgivningen kan du få sparring om, hvordan du taler med barnet på om den ubehagelige oplevelse. Du er altid velkommen til at kontakte os.

Kender du et barn, der har været udsat for en digital krænkelse?

Få konkret hjælp til at håndtere situationen her.

Hvordan starter du dialogen om det digitale?

Her kan du få brugbar hjælp og konkrete spørgsmål til at tage den digitale dialog med et barn.

Ved du, om dit barn er blevet krænket på nettet?

Bliv klogere på digitale krænkelser

Digitale krænkelser er et begreb, der dækker over grænseoverskridende, uønskede og ubehagelige oplevelser på nettet.

En seksualiseret digital krænkelse indebærer at få overskredet sine grænser i forhold til seksualitet, eksempelvis ved ufrivillig deling af intime billeder/videoer eller mobning med et seksuelt indhold.

Det er især piger, unge mellem 13 og 17 år, dem med lav trivsel og dem, som ofte eller meget ofte føler sig ensomme, som bliver udsat for digitale krænkelser. 

De mest udbredte former for digitale krænkelser er, at andre skriver eller taler grimt til en på nettet samt kontakt fra personer, man ikke ønsker at tale eller skrive med.

Læs hovedkonklusionerne fra rapporten ‘Børn og unges oplevelser med digitale krænkelser.’ 

42% af børn og unge har oplevet at blive udsat for en digital krænkelse

Fra rapporten 'Børn og unges oplevelser med digitale krænkelser' (december 2021)


Viden om digitale krænkelser

Digitale krænkelser er et stort og komplekst felt. 

Herunder har vi samlet en række ressourcer og undervisningsmaterialer til dig, der ønsker at blive klogere på digitale krænkelser.

Undervisningsmaterialer om digitale krænkelser
 

Spørgsmål til SletDet Rådgivningen

Datatilsynet skriver overordnet, at der ikke findes specifikke databeskyttelsesretlige regler om offentliggørelse af billeder på internettet af genkendelige personer.  

Hvis du ønsker at offentliggøre et billede af en genkendelig person på internettet, bliver du dog betragtet som ansvarlig for at behandle vedkommendes persondata. Du har derfor pligt til at oplyse vedkommende om, at du offentliggører billedet og du bør respektere, hvis personen ikke giver samtykke til, at billedet må offentliggøres – eller at personen på et senere tidspunkt trækker sit samtykke tilbage og beder om at få billedet slettet. 

Hos Datatilsynet kan du læse nærmere om oplysningspligt og retten til indsigelse. 

I Datatilsynets vejledning om samtykke fra september 2019fastsættes det, at et barn som udgangspunkt er modent nok til selv at give samtykke til, at andre må behandle deres persondata, når det er fyldt 15 år. Det er dog op til den dataansvarlige at vurdere, om barnet er modent nok til selv at give samtykke, eller om der skal indhentes samtykke fra barnets forældre. 

I henhold til informationssamfundstjenester som sociale medier står der i den danske persondataforordning, at børn selv kan give samtykke til udbydere af disse tjenester, når de er fyldt 13 år, hvis den ansvarlige for tjenestens behandling af persondata er etableret i Danmark.  

Ud fra ovenstående er det som udgangspunkt altid en god idé at indhente samtykke fra den person, som du vil offentliggøre et billede af, på sociale medier eller andre platforme. Hvis personen er under 18 år, skal du vurdere, om barnet er modent nok til at give samtykke, og hvis ikke, er du forpligtet til at indhente samtykke fra barnets forældre. Samtidig bør det respekteres, hvis et barn under de fastsatte lavaldre siger fra over for at få et billede af barnet offentliggjort – blandt andet grundet barnets ret til privatliv.   

Hvis dit barn har oplevet en digitale krænkelse, er SletDet Rådgivningen et godt sted at søge hjælp og rådgivning. Det vigtigste, du som forælder kan gøre, er at støtte dit barn og lade dit barn vide, at du er på deres side. Det kan være svært for dit barn at være i denne situation, og du kan hjælpe ved at lade dem vide, at det ikke er deres skyld.  

Dit barn kan være blevet udsat for en ulovlig handling – du bør derfor orientere dig i lovgivningen på emnet. Det kan du gøre på vores hjemmeside, men du er også velkommen til at kontakte os. Det kan også være en god idé at anmelde krænkelserne til det sociale medie, hvor krænkelsen er opstået samt sikre beviserne på krænkelsen. Det kan du finde hjælp til i vores slettevejledninger.  

Det er en svær situation at stå i – både for din barn, men også for jer som familie. Det er aldrig okay at sende krænkende billeder til andre. Det er vigtigt at få anmeldt personens profil til Snapchat, så de bliver opmærksomme på profilen og kan blokere krænkende indhold samt evt. profilen. Det kan også være en god idé for din datter at blokere personen, så vedkommende ikke kan kontakte hende mere. Du kan finde en guide til Snapchat i vores slettevejledninger.  

Hvis I ikke har mulighed for at finde frem til profilen og anmelde den, kan vi på SletDet Rådgivningen eventuelt tage kontakt til Snapchat og skrive, at vi er blevet gjort opmærksomme på, at en profil under dette navn sender krænkende indhold til børn og unge. 

I kan også overveje, om I bør lave en anmeldelse til politiet. Personen har nemlig begået en ulovlig handling over for dit barn ved at krænke dennes blufærdighed. Ved en politianmeldelse vil det være vigtigt at komme med så mange oplysninger om personen som muligt samt screenshots af de billeder, som dit barn har modtaget.

Læs eventuelt vores information om politianmeldelse først. Hvis I vælger at gå videre med en politianmeldelse, vil jeg anbefale jer at anmelde det via politiets hjemmeside.  

Svaret er kompliceret. I forbindelse med spørgsmålet om forældelsesfrist, så ja, der er desværre en forældelsesfrist på anmeldelse. Du kan læse nærmere her:   
 
Efter Straffeloven §§ 92-94 er fristen for forældelse 2, 5, 10 eller 15 år, når den maksimale straf for overtrædelsen er fængsel i hhv. 1, 4, 10 år eller over 10 år, men ikke livstid. 
Der er en undtagelse, som omhandler seksualforbrydelser mod mindreårige – der er ikke forældelse på disse sager. 

Hvis personen, der er blevet krænket, er mindreårig – eller var mindreårig på daværende tidspunkt – gælder forældelsesfristen ikke, hvis politiet altså karakteriserer situationen som en seksualforbrydelse. Vores holdning er, at en seksualiseret digital krænkelse er en seksualforbrydelse.  

Vores holdning er endvidere, at digitale krænkelser altid bør anmeldes til politiet. Det er en ulovlig – og meget voldsom – handling at blive udsat for en digital krænkelse. Derfor er vores råd at anmelde det. På den måde er det også politiet, der tager stilling til, om sagen må karakteriseres som forældet.  

Hvis hun anmelder via politiets digitale anmeldelsesportal, sidder der eksperter på netop dette område og håndterer anmeldelsen. Politiet vil selvsagt lægge vægt på beviser i den konkrete situation. Derfor er det gavnligt at gemme så mange beviser for krænkelsen som muligt, fx screenshots, beskeder eller andet, der kan være bevis i sagen.