Hej voksen! Tak fordi du søger viden om digitale krænkelser.
På denne side kan du finde viden om digitale krænkelser og overgreb på nettet – og finde gode råd til, hvad du kan gøre, hvis du kender et barn eller en ung, der har været udsat for noget voldsomt online.
Hvad er digitale krænkelser?
Vi ser digitale krænkelser som ubehagelige oplevelser på digitale platforme. Det kan være handlinger, hvor billeder, videoer, indlæg, beskeder eller sider bliver brugt på en måde, så en person føler sig truet, udnyttet, tvunget, udstillet, seksualiseret, diskrimineret, ked af det, bange eller bekymret.
Vi bruger med vilje en bred definition af digitale krænkelser, for at kunne rådgive og hjælpe i alle typer af digitale situationer, der bliver oplevet som ubehagelige af de børn og unge, der henvender sig til os.
Vi har udviklet en definition i samarbejde med unge:
Det er en digital krænkelse, hvis det føles grænseoverskridende for den, det går ud over – men ikke alle digitale krænkelser er ulovlige.
Vi ved, at 55 procent af børn og unge har oplevet noget ubehageligt online (ADD-projektet, 2023). 13 procent har modtaget intime billeder eller videoer, som de ikke havde lyst til at se, og 3 procent har fået delt intime billeder eller videoer uden samtykke (Rambøll for Red Barnet, 2021).
Gode råd og viden om digitale krænkelser og overgreb
Hjælpemidler
Materialer
Hjælp til sociale medier