Det er en del af unges normale udvikling at eksperimentere med grænser og seksualitet – og det kan også ske på nettet.
Et råd til dig som forælder eller fagperson er at møde den unge med anerkendelse og en accept af, at den unge udforsker sin seksualitet.
Undgå for så vidt muligt at være dømmende – vær i stedet rolig og stil konkrete spørgsmål til situationen.
Næsten hvert femte barn eller ung vælger ikke at fortælle om den digitale krænkelse til nogen.
Der kan være mange barrierer for at søge hjælp, når det handler om digitale krænkelser. Hvis krænkelsen er seksualiseret, så indebærer det blandt andet at starte en samtale om sex og seksualitet, hvilket kan være grænseoverskridende og sårbart.
Det kan også være en barriere for nogle børn at fortælle om en ubehagelig oplevelse på nettet, fordi den måske kredser sig om deres (normbrydende) køn-, kønsudtryk eller seksualitet, og det er måske tanker, de ikke føler sig klar til at åbne op om endnu.
Råd til dig, der kender et barn, der har været udsat for en digital krænkelse
Det er enormt følsomt for børn og unge at tale om digitale krænkelser, og det kan være en stor overvindelse at række ud efter hjælp.
Derfor er det heller aldrig nogen hjælp eller støtte, når en voksen reagerer ved at sige ‘hvorfor tænkte du dig ikke om?’ Du er måske chokeret, men tag en dyb indånding.
Har barnet åbnet sig op for dig og fortalt om den digitale krænkelse, er det en tillidserklæring, og det er væsentligt, at du forsøger at bevare roen i denne situation. Barnet har ret til at blive beskyttet.
Det er væsentligt, at du lytter til barnets historie. Forsøg at undgå at fordømme eller pålægge barnet skyld. Barnet har ikke bedt om at stå i denne situation.
Det er med til at styrke barnet, hvis du anerkender, støtter og lytter. Det er ligeledes væsentligt, at du er bevidst omkring, hvornår og hvordan du taler med barnet. Du kan spørge barnet, hvad vedkommende selv tænker, og hvordan I skal tale om det. Barnet har ret til at blive hørt, inddraget og lyttet til.
Ros barnet for at have sagt noget modigt. Forklar barnet, at det er godt, at det søgte hjælp, og at du er glad for at have kendskab til situationen.
Forklar også, at du vil hjælpe. Måske ved du ikke, hvad den konkrete plan er, men det er vigtigt at forklare barnet, at du støtter hele vejen igennem.
Fortæl, at mange andre har stået i samme situation, og at du vil hjælpe. Dit barn føler måske skyld og skam.
Tal om følelserne, men gør det klart overfor barnet, at det ikke er barnet, der har gjort noget forkert, men derimod den eller de, som har delt det krænkende materiale. Dit barn har ikke bedt om at stå i denne situation og har ikke fortjent den chikane, det måske oplever.
Stil konkrete spørgsmål for at forstå omstændighederne omkring situationen. Det kan fx være ‘Er dine billeder blevet delt, og hvor?’ eller ‘Hvad ved du om gerningspersonen, fx brugernavne?‘.
I sager om digitale krænkelser har børn ofte lyst til at slette billeder og korrespondancer for at glemme hændelsen. Men du skal opfordre barnet til at gemme beviser i form af screenshots, SMS’er, chatsamtaler og lignende, da de kan bruges i en eventuel politiefterforskning.
Snak med barnet og vurdér, hvad der er det rigtige i barnets situation. Her kan du anmelde seksuelle overgreb og krænkelser mod børn på internettet til politiet.
Hvis I ved, hvor det krænkende materiale findes, så anmeld det til det sociale medie, hvor det eksisterer. Det kan du få hjælp til i vores vejledninger. Eller du kan få hjælp hos SletDet Rådgivningen.
Hvis du er i tvivl om noget, har brug for råd, viden eller støtte, så kontakt os på SletDet Rådgivningen.
Har du reageret uhensigtsmæssigt på barnets fortælling om digitale krænkelser?
Måske kom du til at råbe? Måske sagde du ‘hvorfor tænkte du dig ikke om’?
Ligesom alle andre mennesker, reagerer vi forskelligt på svære situationer. Barnet har ret til at blive beskyttet – og det er aldrig for sent at tage ansvar for egne handlinger.
Fortæl barnet, at du godt ved, at det var en voldsom reaktion – og at det ikke havde noget med barnet at gøre. Forklar også barnet, hvorfor du reagerede som du gjorde. Det kan være, at du blev bekymret eller bange, eller at du blev overrasket og ikke var forberedt. Fortæl, at du er ked af, at du reagerede sådan, og at du nu er klar til at håndtere situationen i fællesskab med barnet.
Kontakt os, hvis du har brug for mere konkret rådgivning.
