Ris, ros og klager

Her kan du klage over eller give feedback til SletDet Rådgivningen

I rådgivningen arbejder vi hele tiden på at blive bedre, og vi sætter stor pris på dine kommentarer. Vi tager alle klager alvorligt og bruger dem til at forbedre vores rådgivning. 

Hvem kan klage? 

Alle, der har været i kontakt med SletDet Rådgivningen, kan klage.

Vi opfordrer til, at du fortæller os det med det samme, hvis du har haft en dårlig oplevelse. Så har vi mulighed for at følge op og forbedre din oplevelse undervejs. 

Hvis du har forsøgt at være i dialog med os, men ikke oplever, at det har ændret noget, er du velkommen til at sende en klage.  

Hvad kan du klage over? 

Du kan klage over: 

  • Rådgiveres adfærd – dvs. den måde medarbejdere opfører sig på 
  • Dårlig eller forkert rådgivning 
  • Hvis rådgivningen ikke lever op til det, den beskriver eller lover 

Hvad kan du ikke klage over? 

Du kan ikke klage over: 

  • Andre brugere af rådgivningen 
  • Åbningstider eller andre praktiske forhold  

Har du feedback i stedet for en klage? 

Du er altid velkommen til at sende os en kommentar eller forslag til forbedringer. Vi er glade for alle input til vores arbejde.  

Sådan sender du en klage eller kommentar 

Du kan sende din klage eller kommentar via formularen nedenfor. 

Hvis du ønsker svar, skal du oplyse din e-mailadresse. 

Din kommentar eller klage til SletDet Rådgivningen

 
 
I Red Barnet behandler vi dine personoplysninger dels efter den gældende EU persondataforordning og dels efter den danske persondatalov. Læs mere om dine rettigheder, vores databehandling og persondatapolitik.
 
 

Er jeg anonym, når jeg klager? 

Ja, du kan godt klage anonymt. 

Hvis du ikke oplyser navn eller bruger en anonym mailadresse, vil din klage blive behandlet anonymt. 

Hvis du oplyser dine kontaktoplysninger, behandler vi dem fortroligt og deler dem ikke med den rådgiver, klagen handler om.  

Hvad sker der, når du har sendt din klage? 

  • Du modtager en kvittering, hvis du har oplyst din e-mailadresse 
  • Din klage bliver behandlet af rådgivningens teamleder 
  • Relevante medarbejdere kan blive inddraget, hvis det er nødvendigt 
  • Vi vurderer, om der er behov for ændringer eller opfølgning 

Du får et svar, hvor vi beskriver vores vurdering og eventuelle tiltag.  

Hvornår får jeg svar? 

Vi bestræber os på at behandle din henvendelse hurtigst muligt og senest inden for 5 hverdage.  

Hvordan bruger vi din klage? 

Vi bruger klager som en del af vores løbende kvalitetsudvikling. De hjælper os med at identificere forbedringsområder og sikre, at vores rådgivning bliver bedre.  

Hvordan behandler vi dine personoplysninger? 

Når du sender en klage eller kommentar, behandler vi de oplysninger, du giver os, for at kunne behandle og besvare din henvendelse. 

Oplysningerne bruges kun til dette formål og behandles fortroligt. De slettes, når din henvendelse er færdigbehandlet. 

Du kan læse mere om dine rettigheder og vores behandling af personoplysninger i vores persondatapolitik.

Jeg bliver mobbet med en gammel video Hvordan anmelder jeg en snap? Hvad gør man ved en falsk profil? Hvordan siger jeg det til mine forældre? Hvad er groomin g? Hvordan sletter jeg min TikTok profil?t Må jeg godt dele et nude?? Jeg bliver truet med at få delt mine billeder Kan jeg anmelde trusler til politiet? Jeg er bange for mine billeder bliver delt Hvad gør jeg hvis jeg er blevet hacket? Hvad er aldersgrænsen? Jeg har glemt min kode til Instagram

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Skriv det, du vil have hjælp til eller vide mere om.