Lovgivning og rettigheder

Lovgivning og rettigheder ved afpresning og trusler

På SletDet Rådgivningen taler vi tit med børn og unge, der er i tvivl, om de har oplevet en digital krænkelse. Det kan også være svært at vide om det, man er blevet udsat for, er ulovligt. 

Her kan du læse mere om, hvad lovgivningen siger omkring afpresning og trusler. Du kan også læse om dine rettigheder, hvis du er blevet truet eller afpresset.

Hvis du har oplevet noget, der føles grænseoverskridende, er det aldrig en forkert følelse. Du har ret til at blive hørt og respekteret. 

Her er det vigtigste du bør vide om lovgivningen

Ifølge Straffelovens §260 om trusler og afpresning er det ulovligt at sende trusler eller presse andre til fx at sende en seksuel video eller nøgenbilleder. 

Ifølge Straffelovens §266 er det strafbart at true andre på livet. Det er eksempelvis ulovligt at true andre med eget eller andres liv og helbred. Det kan derfor være strafbart at skrive fx “jeg dræber din mor” eller “jeg slår dig ihjel”, fordi det handler om at true andre på livet. 

I Straffelovens §232 står der, at det er ulovligt at krænke andres blufærdighed. Det betyder, at du eksempelvis ikke må dele billeder eller videoer af andre i seksuelle situationer uden deres klare og frivillige samtykke (at de har sagt til dig, at du gerne må dele det uden du har tvunget dem til at sige ja).

Det indebærer også, at du eksempelvis ikke må sende seksuelle billeder (fx dick pics) til nogen uden deres samtykke, altså at de har fortalt, at de gerne vil modtage det.

I Straffelovens kap. 27 om freds- og ærekrænkelser står der, at det er ulovligt at udstille andre i ydmygende og krænkende situationer. Det kan eksempelvis være strafbart at skrive grimme kommentarer, seksuelle hentydninger, at oprette hadesider eller sprede nedladende rygter. 

Det er afgørende, når du deler informationer, billeder eller videoer, at den person, det handler om, ikke må kunne føle sig udstillet, udnyttet eller krænket. Spørg derfor altid, før du deler noget om andre. 

Ifølge Straffelovens §226 og §235 om dokumenterede seksuelle overgreb mod børn er alt seksuelt eller pornografisk materiale med personer under 18 år ulovligt. 

Det kan derfor være strafbart at optage, dele eller opbevare billeder/videoer af seksuel eller pornografisk karakter, hvis personen på materialet er under 18 år – uanset om personen har givet lov til det eller ej (det kaldes samtykke). 

Kærestepar, hvor de begge er over 15 år, må gerne dele seksuelle billeder og videoer med hinanden, hvis de begge har givet hinanden lov. Materialet må ikke vises eller deles med andre og skal slettes, hvis forholdet stopper. 

Ifølge Straffelovens §264a kan det være strafbart at fotografere eller optage en person, der er på et ‘ikke frit tilgængeligt sted’, hvis du ikke har fået lov.

Eksempelvis må du ikke tage billeder af en person i et omklædningsrum, hvis ikke personen har givet lov. Det er også ulovligt at tage billeder eller filme en person i en seksuel eller krænkende situation, hvis personen ikke ved det – og giver lov til det. Husk at alle seksuelle billeder og videoer af personer under 18 år som udgangspunkt er ulovlige at opbevare og dele.

I Straffelovens §264d står der, at man skal beskytte andres privatliv.

Det betyder, at det er ulovligt at videredele andres private billeder og videoer, såsom nøgenbilleder og seksuelle videoer. Det betyder også, at det er ulovligt at manipulere eller redigere andres billeder eller videoer, så de fremstår seksuelle (Deep Fake Porn), eller på anden måde dele andet krænkende materiale. 

Fra d. 1 juli 2023 er det ulovligt at groome andre (Straffelovens § 231).  
 
Det betyder altså, at hvis en voksen lokker, manipulerer og opbygger en relation til et barn med henblik på at begå et seksuelt overgreb, så kan det straffes med op til to års fængsel. Det gælder både for digital og fysisk grooming.

Det bliver altså slået fast, at manipulationen i sig selv er ulovlig udnyttelse af børn.

Grooming kan være svært at forstå. Du kan læse mere om grooming her.

Ofte stillede spørgsmål om trusler og afpresning

Det korte svar er ja. Det er ulovligt at true og afpresse andre. Straffen kan dog variere (ligesom alle andre kriminelle handlinger) alt efter, hvad der er sket, hvem, der er involveret, og hvad der trues/afpresses med.   

Kærestepar, der er over 15 år, må gerne dele nøgenbilleder eller intime billeder med hinanden – men kun hvis de begge har lyst og frivilligt giver lov til det. 

Derfor må du ikke presse din kæreste til at sende nøgenbilleder. Det kan være strafbart. 

Du skal kun sende seksuelle billeder og nøgenbilleder hvis du har lyst, og du har frivilligt giver lov til det. Derfor skal du ikke sende nøgenbilleder, hvis du ikke har lyst. Vi ved, at det kan være rigtigt svært, men vi råder til, at du ikke giver efter for afpresningen. Der kommer sjældent noget godt ud af at dele nøgenbilleder, hvis du ikke har lyst. 

Vi har ikke erfaring med, at afpresningen stopper, hvis du sender nøgenbilledet eller det personen gerne vil have. Ofte vil afpresseren desværre have flere billeder eller videoer. Derfor er vores bedste råd, at du blokerer afpresseren, hvis du føler, at du bliver presset til at gøre noget, som du ikke har lyst til. Du har ret til at blive behandlet ordentligt og ikke få overskredet dine grænser.

Alle børn og unge har rettigheder

Når vi skriver, at du har ‘ret til’ noget, så betyder det overordnet, at der findes regler for, hvordan vi skal behandle hinanden, og det gør, at du har krav på flere forskellige ting. Du har eksempelvis ret til ikke at blive diskrimineret. Du har også ret til at blive respekteret – også på nettet. Børn og unges rettigheder er samlet i Børnekonventionen.

Her har vi lavet et lille overblik over nogle af de rettigheder, som du har krav på i forbindelse med afpresning og trusler – og som skal overholdes.  

Du har ret til at blive beskyttet mod trusler

Læs mere på bagsiden
Det betyder, at andre ikke må true dig eller afpresse dig til at gøre noget, som du ikke har lyst til – eller true dig på livet. Ingen må true dig til eksempelvis at indgå i seksuelle handlinger eller presse dig til eksempelvis at sende nøgenbilleder.
Læs mere i Børnekonventionen her

Du har ret til at blive hørt og lyttet til

Læs mere på bagsiden
Du har ret til at blive hørt og lyttet til Det betyder, at du har krav på at blive hørt, lyttet til og inddraget, når noget omhandler dig. Du har ret til at sige din mening og blive respekteret for den – så længe det ikke skader andre.
Læs mere i Børnekonventionen her

Du har ret til at blive beskyttet mod vold, misbrug og overgreb

Læs mere på bagsiden
Det betyder, at andre hverken må slå, begå overgreb, misbruge eller på anden måde krænke dig. Ingen må tvinge dig til at gøre noget, som du ikke har lyst til. Du har ret til at bestemme over din egen krop – både fysisk, psykisk og digitalt.
Læs mere i Børnekonventionen her

Du har ret til ligestilling og ligebehandling

Læs mere på bagsiden
Det betyder, at du har præcis de samme rettigheder som alle andre børn og unge – uanset din eller dine forældres/værges baggrund, hudfarve, udseende, køn, sprog, seksualitet, politisk ståsted, etnisk eller social oprindelse, økonomiske forhold eller handicap.
Læs mere i Børnekonventionen her

Du har ret til at have et privatliv (også på nettet)

Læs mere på bagsiden
Det betyder, at du har ret til at 'have noget for dig selv'. Det kan være dine messenger-beskeder, dine billeder eller andet. Du bestemmer, hvad der skal deles med andre.
Læs mere i Børnekonventionen her

Du har ret til at blive passet godt på og behandlet med respekt

Læs mere på bagsiden
Du har krav på at blive beskyttet, og de voksne omkring dig skal sørge for, at du har det godt – og hjælpe dig, hvis du ikke har det godt. Også, hvis du oplever ubehagelige ting på nettet. Du har ret til at føle dig tryg derhjemme, i skolen, på sociale medier, til sport - ja, faktisk overalt.
Læs mere i Børnekonventionen her