Lovgivning og rettigheder

Lovgivning og rettigheder ved digitale krænkelser

At få delt et billede mod sin vilje er en digital krænkelse. Hvis billedet er intimt eller seksuelt kaldes det en seksualiseret digital krænkelse. Ikke alle digitale krænkelser er ulovlige og det kan være svært at vide om det man har været udsat for, er ulovligt. 

Nedenfor kan du læse mere om, hvad lovgivningen siger omkring billeddeling; hvad man må dele om andre, og hvilke rettigheder du har. 

En seksualiseret digital krænkelse kan fx være: 

  • Ufrivillig deling af intime billeder/videoer
  • Manipulation af billeder, så de bliver seksuelle eller får et seksuelt udtryk
  • Uønskede seksuelle beskeder, kommentarer, opfordringer
  • Mobning med et seksuelt indhold

Værd at vide om lovgivningen om billed- og videodeling

I Straffelovens §232 står der, at man ikke må krænke andres blufærdighed.

Det betyder, at man ikke må fx dele billeder eller videoer af andre i seksuelle situationer uden deres klare og frivillige samtykke, eller fx ved at sende seksuelle billeder (fx dick pics) til nogen uden deres samtykke. 

Ifølge Straffelovens kap. 27 om freds- og ærekrænkelser, er det ulovligt at udstille andre i ydmygende og krænkende situationer. Det kan fx være strafbart at skrive nedsættende kommentarer, seksuelle hentydninger, at oprette hadesider eller at sprede rygter. 

Det er afgørende, når man deler informationer eller billeder, at den person, det handler om, ikke må kunne føle sig udstillet, udnyttet eller krænket. Spørg derfor altid, før du deler om andre. 

Ifølge Straffelovens §226 og §235 om dokumenterede seksuelle overgreb mod børn er alt seksuelt eller pornografisk materiale med personer under 18 år ulovligt. 

Det kan derfor være strafbart at optage, dele eller opbevare billeder/videoer af seksuel eller pornografisk karakter, hvis personen på materialet er under 18 år – uanset om personen har givet samtykke eller ej. 

Kærestepar, hvor de begge er over 15 år, må gerne dele seksuelle billeder med hinanden, hvis de begge har givet hinanden lov. Billederne må ikke vises eller deles med andre og skal slettes, hvis forholdet stopper. 

Ifølge Straffelovens §264a kan det være strafbart at fotografere en person, der er på et ”ikke frit tilgængeligt sted”, hvis du ikke har fået lov. Eksempelvis må man ikke tage billeder af en person i et omklædningsrum, hvis ikke personen har givet lov. Det er også ulovligt at tage billeder eller filme en person i en seksuel eller krænkende situation, hvis personen ikke ved det – og giver lov til det.  

I Straffelovens §264d står der, at man skal beskytte andres privatliv. Det betyder, at det er ulovligt at videredele andres private billeder og videoer, såsom nøgenbilleder, seksuelle videoer, Deep Fake Porn eller andet krænkende materiale. 

Ifølge Straffelovens §260 om trusler og afpresning er det ulovligt at sende trusler eller presse dig til fx at sende en seksuel video eller nøgenbilleder. 

Ofte stillede spørgsmål om billeddeling

I mange tilfælde er svaret faktisk ja – specielt når det drejer sig om personer under 18 år.
 

Hvis du kopierer og videresender et nøgenbillede eller en video med seksuelt indhold af en person under 18 år, kan du blive dømt for udbredelse af overgrebsmateriale med børn. Det kan du også, selvom personen på billedet eller filmen har givet dig lov til at dele billedet videre. For selv om den seksuelle lavalder i Danmark er 15 år, betegnes alle under 18 år nemlig som børn i loven, og derfor må du ikke optage, opbevare eller dele intime billeder eller videoer af dem.    

Når et intim- eller nøgenbillede er blevet delt uden samtykke, har det enorme konsekvenser for den, det går ud over.   

Har man delt et nøgenbillede af en person, der ikke har givet lov til, at billedet (eller videoen) må deles, skal man derfor skynde sig at slette al materialet – både på ens telefon/computer, men også der, hvor materialet er blevet delt.   

Det er ulovligt at dele intim- eller nøgenbilleder af personer, der er under 18 år – ligegyldigt om personen på materialet har givet lov eller ej. Derfor er der også en chance for, at man kan blive anmeldt til de sociale medier eller til politiet.  

Der kan være stor forskel på, hvad strafferammen for deling af intim- eller nøgenbilleder uden samtykke er. Det kommer an på, hvad der er sket, hvor gammel du er, hvor gammel personen på billedet (eller videoen) er, samt hvad der er blevet delt.   

Der er derfor ikke et entydigt svar på, hvad straffen for at dele uden samtykke er. Det er en vurdering alt efter beviser, vidneudsagn og ‘grovheden’ af situationen. Det er i sidste ende domstolene, der afgør, hvad straffen skal være. 

Hvis man kendes skyldig i overtrædelser af straffeloven, kan det komme til at stå på børneattesten samt straffeattesten.  I sager omhandlende digitale krænkelser kan strafferammen være alt fra 6 måneder til 6 års fængsel – eller en bøde.    

Du har måske hørt om Umbrella-sagen fra 2018? I Umbrella-sagen blev over 1000 unge sigtet af politiet for at distribuere seksuelt krænkende materiale. I Umbrella-sagen blev der dømt både for §235 og §264d i straffeloven. 

Som udgangspunkt må man gerne dele nøgenbilleder af sig selv, hvis man er over 15 år og er kærester med (eller har en kærlighedsrelation til) den, der modtager billedet.   

Hvis du er over 18 år, må du gerne tage og dele intim- eller nøgenbilleder af dig selv. Hvis du er i tvivl om modtageren ønsker billedet, skal du spørge. Det er nemlig ikke lovligt at sende fx ‘dickpics’ eller nøgenbilleder af dig selv, hvis modtageren finder det krænkende. 

Dine rettigheder ved billedeling uden samtykke

Hvad betyder rettighed?  

 Når vi skriver, at du har rettigheder, så betyder det overordnet, at der findes regler for, hvordan vi skal behandle hinanden, og det gør, at du har krav på flere forskellige ting. Et eksempel på en rettighed er, at du har krav på at blive behandlet ordentligt. Børnenes og unges rettigheder er samlet i Børnekonventionen.

Her har vi lavet et lille overblik over nogle af de rettigheder, som du har krav på, og som skal overholdes.  

Dine rettigheder - alle børn og unge har ret til

At blive hørt og lyttet til
Det betyder, at du har krav på at blive hørt, lyttet til og inddraget, når noget omhandler dig. Du har ret til at sige din mening og blive respekteret for den – så længe det ikke skader andre.  

At blive beskyttet mod vold, misbrug og overgreb
Det betyder, at andre hverken må slå, begå overgreb, misbruge eller på anden måde krænke dig. Ingen må tvinge dig til at gøre noget, som du ikke har lyst til. Du har ret til at bestemme over din egen krop – både fysisk, psykisk og digitalt.   

At blive beskyttet mod trusler
Det betyder, at andre ikke må true dig eller afpresse dig til at gøre noget, som du ikke har lyst til – eller true dig på livet. Ingen må true dig til fx at indgå i seksuel aktivitet eller afpresse dig til fx at sende nøgenbilleder.   

Ligestilling og ligebehandling
Det betyder, at du har præcis de samme rettigheder, som alle andre børn og unge – uanset din eller dine forældres/værges baggrund, hudfarve, udseende, køn, sprog, seksualitet, politisk ståsted, etnisk eller social oprindelse, økonomiske forhold eller handicap.  

At have et privatliv (også på nettet)
Det betyder, at du har ret til at ”have noget for dig selv”. Det kan være dine messenger-beskeder, dine billeder eller andet. Du bestemmer, hvad der skal deles med andre.

At blive passet godt på og behandlet med respekt
Det betyder, at du har krav på at blive beskyttet, og at de voksne omkring dig skal sørge for, at du har det godt – og hjælpe dig, hvis du ikke har det godt. Det gælder også, hvis du oplever ubehagelige ting på nettet. Du har ret til at føle dig tryg, både derhjemme, i skolen, på sociale medier, til sport – ja, faktisk overalt.