Om denne privatlivspolitik
Red Barnet er dem, som har SletDet Rådgivningen. Når du kontakter SletDet Rådgivningen, kan du fortælle os om ting og oplevelser, der er private, og som du måske ikke ønsker, at andre skal vide om dig eller om det, du har oplevet.
Derfor passer vi godt på det, du fortæller os.
Herunder kan du læse, hvad vi bruger dine oplysninger til, og hvad du selv kan bestemme.
Vi har skrevet teksten, så den er lettere at forstå for dig, der er barn eller ung. Hvis du vil vide mere om hvordan vi behandler dine oplysninger, kan du læse den fulde privatlivspolitik eller gennemgå den sammen med en voksen: Privatlivspolitik|Red Barnet
Det er Red Barnet, der bestemmer, hvorfor og hvordan vi bruger dine personoplysninger.
- Almindelige personoplysninger: Vi bruger almindelige oplysninger om dig, fx din alder, dit køn eller oplysninger om din skole, når det er nødvendigt for, at vi kan give dig den rette rådgivning og støtte.
- Følsomme personoplysninger: Vi bruger følsomme oplysninger om dig, fx oplysninger om dit helbred, din seksualitet eller svære personlige forhold, når de er nødvendige for at forstå din situation og kunne rådgive og hjælpe dig. Vi har tilladelse fra Datatilsynet til at bruge disse oplysninger.
- Oplysninger om strafbare forhold: Hvis du fortæller os om noget, der kan være ulovligt, fx trusler, afpresning, grooming eller deling af intime billeder uden samtykke, bruger vi oplysningerne, når det er nødvendigt for at kunne give dig den rette rådgive og støtte.
- Kvalitet og tilfredshed: Vi bruger også almindelige oplysninger om dig og din kontakt med os til at undersøge kvaliteten af vores rådgivning, og om børn og unge, der kontakter os, er tilfredse med den hjælp, de får.
Red Barnet har ansvaret for, at dine personoplysninger bliver behandlet sikkert. Du kan altid kontakte os ved at skrive til [email protected] eller ringe på 35 36 55 55
Ja. På chatten er du helt anonym.
Vi kan ikke se dit navn, din mail eller dit telefonnummer, medmindre du selv fortæller os det.
Du kan også være anonym, hvis du ringer til os med skjult nummer eller trykker #31# inden du ringer os op.
Hvis du ringer uden skjult nummer, kan vi se dit telefonnummer.
Hvis du skriver til os på mail eller via formularen på hjemmesiden, kan vi se din mailadresse. Så er du ikke anonym.
Men det, du fortæller os, er stadig fortroligt.
Det betyder, at vi ikke deler det med andre, medmindre det er nødvendigt for at hjælpe dig, og vi har talt med dig om det.
Der kan også være særlige situationer, hvor vi har pligt til at fortælle noget videre. Det kan du læse mere om i det afsnit, hvor vi fortæller om, hvordan andre kan se det, vi skriver om dig. Du finder afsnittet længere nede på siden.
Når du kontakter os, skriver vi nogle oplysninger ned om den rådgivning, vi giver dig.
Vi skriver kun de oplysninger ned, du selv deler med os.
Det kan fx være din alder, dit køn, hvor i landet du kommer fra, hvad du har oplevet, og hvilke sociale medier det er sket på.
Nogle gange fortæller du måske også om meget private ting, fx dit helbred eller din seksualitet eller at du er blevet udsat for noget ulovligt.
Vi skriver kun oplysninger ned, som vi skal bruge for at kunne hjælpe dig.
Vi bruger det, du fortæller os, til at rådgive og hjælpe dig.
Det kan fx være, hvis vi sammen med dig skal kontakte et socialt medie for at få fjernet ulovligt eller skadeligt indhold eller anmelde en bruger for dig.
Men det, du fortæller os, giver os også vigtig viden om, hvad børn og unge oplever online.
Den viden kan vi bruge til at gøre rådgivningen bedre, forebygge krænkelser og overgreb og hjælpe andre børn og unge, så de ikke føler sig alene.
Når du fortæller os om dine oplevelser, kan det derfor også være med til at gøre en forskel for andre.
Som udgangspunkt er det, du fortæller os, fortroligt, og vi deler som udgangspunkt ikke dine personoplysninger med andre.
Det er kun rådgiverne og kollegaerne, der laver rapporter og analyser om SletDet Rådgivningen, der kan få adgang til det, vi har skrevet ned om din rådgivning. Det kan fx være oplysninger om alder, køn, socialt medie, hvilken type oplevelse du har haft og et referat af samtalen.
Vi sørger for, at det, vi bruger i rapporter og analyser, ikke afslører, hvem du er.
Hvis noget, du har fortalt os, kan hjælpe andre børn og unge, kan vi bruge det, når vi fortæller om SletDet Rådgivningen. Når vi gør det, sørger vi for, at ingen skal kunne finde ud af, at det handler om dig.
Hvis vi hjælper dig med fx at få fjernet et billede eller anmelde en profil, kan vi have brug for at give nogle oplysninger til det sociale medie. Vi deler kun det, der er nødvendigt for at hjælpe dig, og som vi har aftalt med dig.
Vi deler også dine oplysninger med andre, når det er nødvendigt for at de kan hjælpe os med vores computere og teknik og vores telefon-, mail- og chatsystem.
Hvis vi bliver alvorligt bekymrede for, om du eller et andet barn er i fare og har brug for hjælp eller beskyttelse, kan vi have pligt til at fortælle kommunen eller politiet om det.
Det kan fx være, hvis vi får at vide, at et barn bliver udsat for vold, seksuelle overgreb eller andre overgreb, som er skadelige for barnet.
Hvis vi bliver bekymrede og overvejer at tage kontakt til kommunen eller politiet, vil vi tale med dig om, hvad der skal ske.
Pligten til at fortælle kommunen om en alvorlig bekymring for et barn står i Barnets lov § 135, så børn kan få den hjælp eller beskyttelse, de har brug for.
Ja. Det, børn og unge fortæller os, giver vigtig viden om børn og unges liv online og om de krænkelser og overgreb, de kan blive udsat for.
Vi kan bruge det, vi har fået at vide i rådgivningen i fx rapporter, undervisning, oplæg, presse og information om SletDet Rådgivningen.
Det kan være med til at forebygge krænkelser at dele erfaringer og oplevelser fra børn og unge, der har kontaktet os. Det kan også hjælpe andre børn og unge med at genkende deres egen oplevelse og vide, at de ikke står alene.
Når vi bruger noget, du eller andre har fortalt os, gør vi det på en måde, så ingen skal kunne finde ud af, hvem der har fortalt det.
Du vil måske selv kunne genkende din oplevelse eller nogle af dine ord. Andre børn og unge kan måske også genkende sig selv i det, vi fortæller. Men ingen skal kunne finde ud af, at det handler om dig.
Derfor fjerner eller ændrer vi oplysninger, som kan vise, hvem du er.
Vi gemmer oplysninger fra din rådgivning i op til 3 måneder efter sidste gang, du har været i kontakt med os.
Derefter sletter vi informationer, der kan vise, at oplysningerne handler om dig.
Du har rettigheder, når vi bruger oplysninger om dig. Hvis du vil bruge en af dine rettigheder, skal du kontakte os.
Du kan skrive til [email protected] eller ringe til Red Barnet på 35 36 55 55. Du kan få hjælp af en voksen, hvis du har brug for det.
Hvis du har kontaktet os på chatten, er du helt anonym. Vi kan derfor kun genfinde oplysninger om din rådgivning, hvis du har bedt om et sagsnummer.
Hvis du har kontaktet os på telefon eller mail, så kan vi, med oplysning om dit telefonnummer eller e-mail, søge oplysninger om din rådgivning frem.
Du kan fx kontakte os, hvis du vil:
- vide, hvilke oplysninger vi har om dig
- have rettet oplysninger om dig, der er forkerte
- bede os om at slette oplysninger om dig
- bede os om ikke at behandle alle oplysningerne om dig
Der kan være situationer, hvor reglerne betyder, at vi ikke kan slette bestemte oplysninger. Hvis det gælder dig, fortæller vi dig hvorfor.
Når du bruger vores hjemmeside, bliver der også gemt nogle tekniske oplysninger om fx din browser (fx chrome, firefox, safari), den mobil, tablet eller computer du bruger og din IP-adresse.
Vi bruger også cookies. Nogle er nødvendige for, at hjemmesiden fungerer og er sikker. Andre bruger vi kun, hvis du har sagt ja til dem. Du bliver spurgt om cookies, når du besøger hjemmesiden.
Du kan klage til datatilsynet
Hvis du er utilfreds med den måde, vi bruger dine oplysninger på, kan du klage til Datatilsynet.
Vil du vide mere?
Du behøver ikke selv kunne finde rundt i alle reglerne. Hvis du er i tvivl om, hvad vi gør med det, du fortæller os, kan du altid spørge os.
Du kan skrive til [email protected] eller ringe på 35 36 55 55. Du kan også altid spørge den rådgiver, du kommer i kontakt med.
Vi er her for at hjælpe dig.
Version 1.0, senest opdateret den 9. oktober 2026.
Se også Red Barnets privatlivspoltik
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Skriv det, du vil have hjælp til eller vide mere om.