Fortnite

Få hjælp til Fortnite her

Fortnite er et spil, hvor man blandt andet kan chatte og tale med de andre spillere. Man kan både spille med personer man kender, men også med personer man ikke ved hvem er i virkeligheden. Husk, at du altid selv bestemmer, hvad du vil svare på, eller hvad du har lyst til at dele med andre.

Her kan du få hjælp til at:

OBS: Der kan være lidt forskel på, hvordan spillet ser ud afhængig af, hvilken type telefon, computer, konsol eller udgave af spillet, du bruger. Her kan du skrive til Epic Games, hvis der er et problem med din konto. Vær sikker på, at du er logget ind.

Center for Digital Pædagogik (CFDP) har også en side om Fortnite her. De kan også hjælpe hvis du bliver udsat for scamming.

Anmeld en anden spiller

Hvis du vil anmelde en anden spiller, skal du gøre sådan her:

  1. Tryk på menuen (de tre streger i øverste højre hjørne). Hvis du allerede er i en match kan du gøre sådan her:
    1. På PC/Mac: Esc-knappen
    2. På Playstation: Option-knappen
    3. På Xbox: Menu-knappen
    4. På Switch: + knappen
  2. Find ’Reporting/Feedback’
  3. Vælg ’Report player’ under ‘Feedback Type’
  4. Vælg en årsag til, at du vil anmelde. Det er vigtigt, at du vælger den mest præcise årsag, da Fortnite bruger dit svar til at forbedre spillet for alle.
  5. Nu viser Fortnite dig en liste med spillere, du har spillet med for nylig. Vælg den spiller du gerne vil anmelde.
  6. Nu spørger Fortnite dig, om du er sikker på, at du vil anmelde spilleren. Her bliver du også spurgt, om du vil blokere brugeren. Hvis du ikke ønsker det, skal du fjerne det lille hak fra boksen.
  7. Tryk på ‘Accept’ og ‘Send report’ for at sende
  8. Spilleren er nu anmeldt
Du kan også anmelde en spiller fra deres profil. Den kan du finde i listen over spillere du har spillet med for nylig eller i voice channel spillerlisten. Der gør du sådan her:
  1. På spillerens profil skal du vælge ‘Report player’
  2. Vælg årsagen til at du vil anmelde
  3. Klik på ‘Accept’
  4. Klik på ‘Send report’
  5. Spilleren er nu anmeldt

OBS: Hvis du vil anmelde en island/map i Fortnite kan du skrive det i kommentarfeltet når du anmelder en spiller. Skriv evt. til Fortnite her.

Blokér en anden spiller

Når du anmelder en spiller, kan du også blokere dem sådan her:

  1. Klik på menuen (de tre streger i øverste højre hjørne). Hvis du allerede er i en match kan du gøre sådan her:
    1. På PC/Mac: Esc-knappen
    2. På Playstation: Option-knappen
    3. På Xbox: Menu-knappen
    4. På Switch: + knappen
  2. Find den person, du gerne vil blokere ved enten at søge på dem under ’Add friends’ eller ved at finde dem i listen over dine venner (under ’Party up’).
  3. Tryk på navnet og vælg ’Block’
  4. Tryk på ’Yes’ for at bekræfte
  5. Du har nu blokeret spilleren, og de kan ikke finde dig eller skrive til dig længere.

OBS: Det er samme sted, du fx fjerner nogen som ven , ‘muter’ dem eller unblocker, hvis du fortryder.

Sluk for chatfunktionen (Whisper)

Hvis du ikke ønsker at modtage beskeder i Whisper, når du spiller, kan du slå funktionen fra. Det gør du sådan her:

  1. Tryk på menuen (de tre streger i øverste højre hjørne)
  2. Tryk på ’Settings’
  3. Vælg den fane, der har en person som symbol (længst til højre)
  4. Find ’Show text chat’ under ‘Social privacy’
  5. Slå det fra ved at trykke på ’Off’
  6. Chatten er nu slået fra

OBS: Du kan altid slå den til igen, hvis du vil.

Slet din konto

Hvis du ønsker at slette din Fortnite-konto, bliver du nødt til at slette din Epic Games konto. Vær opmærksom på, at du mister alt på din konto, og at du ikke kan gendanne den, når den først er slettet.

Du sletter din profil sådan her:

  1. Gå ind på Epic Games’ hjemmeside
  2. Tryk på ’Login’ i øverste højre hjørne og log ind på din konto
  3. Tryk på dit kontonavn (i øverste højre hjørne) og vælg ’Account’
  4. Rul ned i bunden af siden, der hedder ’General settings’
  5. Vælg ’REQUEST ACCOUNT DELETE’
  6. Epic Games spørger om du er sikker på at du vil slette. Vælg ‘DELETE ACCOUNT’
  7. Epic Games sender en kode til din e-mail. Den skal du taste ind og klik på ‘CONFIRM ACCOUNT DELETION’
  8. Nu spørger Epic Games dig, hvorfor du gerne vil slette din konto. Vælg den årsag, du synes passer bedst eller skip.
  9. Din konto er nu slettet. Du har 14 dage til at fortryde din sletning. Efter de 14 dage kan din konto ikke gendannes. Du fortryder ved at logge ind igen.

(Siden er sidst opdateret d. 01-02-2022)