Sendit

Få hjælp til sendit her

Sendit er en app, du kan tilføje til Snapchat (og andre sociale medier). Sendit giver dig adgang til en række klistermærker og spil, som du kan lægge på dine historier på Snapchat. For eksempel kan du bruge klistermærket ”ask me anything”, hvor dine følgere kan stille dig anonyme spørgsmål. Det vil sige, at du ikke kan se, hvem der skriver spørgsmålene. Man har også mulighed for at lave sit eget klistermærke, som kan lægges på story eller spille spil med sine Snap-venner gennem sendit. Selvom det kan være godt, at andre får mulighed for at være anonym, kan det også føre til, at man får ubehagelige kommentarer eller spørgsmål. 

Her kan du få hjælp til at:  

OBS: Der kan være lidt forskel på, hvordan appen ser ud afhængig af, hvilken type telefon, computer eller udgave af appen du bruger. Hvis du har brug for hjælp, er du meget velkommen til at kontakte os her på SletDet Rådgivningen

Du kan skrive til sendit på mail her

Gode råd om at bruge sendit

Aldersgrænse. Der er en aldersgrænse på 12+ på sendit. 

Anonymitet: Når nogen har afsendt et anonymt svar, har man som afsender tre gæt til at finde ud af, hvem der har svaret. Det betyder at de ikke længere er anonyme, hvis du gætter det. Ligesom du ikke er anonym, hvis nogen gætter at det er dig, der har svaret på deres spørgsmål. Vær opmærksom på at gætte-funktionen ikke altid virker. Nogle gange kan man gætte rigtigt uden at få det at vide. 

Betaling: Hvis du efter de tre gæt, ikke har gættet hvem der har svaret, kan du vælge at betale for at få det at vide. Vi fraråder at du betaler penge for at se, hvem der har svaret. Hvis du har fået et ubehageligt svar, så kontakt i os her på SletDet Rådgivningen, så vil vi prøve at hjælpe dig. 

Autogenererede svar: Nogle gange kan du opleve at sendit sender dig autogenererede svar. Det betyder, at det ikke er sikkert, at svaret kommer fra en rigtig person. Afsenderen af disse spørgsmål kan ofte ikke blokeres eller rapporteres. Vi fraråder, at du bruger penge på at få afsløret, hvem afsenderen er. 

Kontakt os her på SletDet Rådgivningen, hvis du har modtaget et ubehageligt eller grænseoverskridende svar, så hjælper vi dig med at håndtere situationen og måske kontakte sendit. Du kan også se længere nede hvordan du anmelder eller sletter et svar fra din indbakke.

Indstil dine privatindstillinger

Det kan være en god idé at tage kontrol over dit privatliv på nettet. Husk du har altid ret til ikke at svare nogen du ikke kender. Du skal aldrig gøre eller skrive noget, du ikke har lyst til. På sendit kan du gøre sådan her: 

  1. Gå ind på din profil
  2. Klik på indstillinger i højre hjørne ()
  3. Klik på ’all settings’ (⚙) 
  4. Her kan du fx vælge ’hide dice messages’ (😴
    1. Dice messages er autogenerede spørgsmål. De skjules i 24 timer fra din profil.
  5. sendit har ikke så mange andre privatlivsindstillinger. Du kan overveje at lade vær med at koble sendit til flere end en af dine sociale medier. Så undgår du svar fra mange forskellige steder. 

OBS: Du kan skrive til sendit her, hvis du har problemer. Du kan også vælge ’I have feedback’ (👋) under indstillinger – det anbefaler vi dog ikke, da du skal skrive til sendit på snapchat, hvor beskederne hurtigt forsvinder igen. Ellers kan du altid kontakte os her på SletDet Rådgivningen.

Anmeld, slet og bloker et svar eller en bruger

Hvis du anmelder et svar fordi du har fået en ubehagelig eller grænseoverskridende besked, er det en god idé at tage et screenshot, før du anmelder. Det er også en god idé at tale med nogen om det, hvis man oplever noget grænseoverskridende – fx os her på SletDet. Du kan anmelde slette eller blokere sådan her: 

  1. Når du går ind på et svar, skal du trykke på thumbs down ikonet øverst til højre (👎) 
  2. Vælg en årsag til at du vil anmelde svaret 
    1. Spam (👾) 
    2. Bullying (👺) 
    3. Creepy (🤢) 
  3. Nu får du fire muligheder 
    1. who sent it? (✅) 
    2. tell team sendit (💬) 
    3. block them (🛑) 
    4. delete (🗑) 
  4. Hvis du vælger ’who sent it’ (✅) kan du vælge at betale et beløb for at få ’diamond’ medlemskab. Vi anbfealer ikke at du vælger denne mulighed, fordi det koster penge (selvom den står med grønt). 
  5. Hvis du vælger ’tell team send it’ (💬) bliver du sendt videre til din mail, hvor du kan skrive til sendit. Du skal skrive på engelsk. Få evt. en voksen til at hjælpe dig. 
  6. Hvis du vælger ’block them’ (🛑) skriver sendit at de har blokeret brugeren. Brugeren  vil ikke kunne skrive til dig igen. 
    1. Hvis du gerne vil unblocke, kan du kun vælge at unblocke alle du har blokeret. 
    2. Det gør du under Profile > settings (⚙) > all settings (⚙) > unblock all (⛔) 
    3. Overvej grundigt om du gerne vil unblocke alle du har blokeret før du gør det
  7. Hvis du vælger ‘delete’ (🗑) bliver svaret slettet fra din indbakke. 

Slet din konto

Hvis du vil slette din profil, fordi du har oplevet noget ubehageligt, så kan det være en god idé at tage screenshots af de svar du har fået. Så kan du bruge dem som beviser senere hen. Du sletter din profil sådan her: 

  1. Gå ind på din profil 
  2. Klik på indstillinger i højre hjørne () 
  3. Klik på ’all settings’ (⚙) 
  4. Klik på ’delete account’ (🗑)
  5. Du sletter din profil med det samme, så vær sikker på at ønsker at slette før du klikker

Siden er sidst opdateret d.10.08.2023