Skype

Få hjælp til Skype her

Her kan du få hjælp til at:

Hvis du har oplevet noget ubehageligt på Skype, kan det være en god idé at tage screenshots af det, inden du blokerer eller sletter noget. Husk at du aldrig behøver at svare på noget du ikke har lyst til. Du må altid sige fra.

OBS: Der kan være lidt forskel på, hvordan appen ser ud afhængig af, hvilken type telefon, computer eller udgave af appen du bruger.

Bloker og anmeld en kontakt

Hvis du vil blokere en kontakt fordi du har oplevet noget ubehageligt (fx bliver truet eller afpresset), så er det vigtigt at tage screenshots af samtalen før du  blokerer. Så kan det bruges som beviser senere, hvis du fx vil anmelde noget til politiet.

Ønsker du at blokere og/eller anmelde en kontakt på Skype, skal du gøre sådan her:

  1. Find den kontakt, du ønsker at blokere og/eller anmelde
  2. Klik på kontaktens billede og klik igen på kontaktens billede øverst i samtalen
  3. Scroll ned i bunden og vælg ‘Bloker kontakt’ 
  4. Her kan du vælge at anmelde personen ved at slå det til, der hvor der står ‘Anmeld misbrug fra denne person’
    1. Vælg en årsag til at du ønsker at anmelde
    2. Klik på ‘Bloker og rapportér’ for at afslutte
    3. Nu er kontakten blokeret og anmeldt
  5. Hvis du kun vil blokere skal du klikke på ‘Bloker’ i bunden af siden for at afslutte
  6. Nu er kontakten blokeret

Slet en kontakt

Hvis du vil slette en kontakt fordi du har oplevet noget ubehageligt (fx bliver truet eller afpresset), så er det vigtigt at tage screenshots af samtalen før du sletter. Så kan det bruges som beviser senere, hvis du fx vil anmelde noget til politiet.

Ønsker du at slette  en kontakt fra din Skype, skal du gøre sådan her:

  1. Find den kontakt, du ønsker at slette
  2. Klik på kontaktens billede og klik igen på kontaktens billede øverst i samtalen
  3. Scroll ned i bunden og vælg ‘Slet kontakt’ 
  4. Vælg ‘Slet kontakt’ for at bekræfte
  5. Nu er kontakten slettet

Anmeld en besked

Når du anmelder en besked bliver den skjult den fra samtalen. Det kan derfor være en god idé at tage et screenshot af beskeden inden du anmelder. Især hvis du har modtaget noget, der kan være ulovligt. Du kan dog få vist beskeden igen ved at holde inde på beskeden eller højreklikke og klikke på ‘Vis’.

Hvis du vil anmelde en besked, skal du gøre sådan her:

  1. Find den besked du gerne vil anmelde
  2. Hold inde på beskeden (eller højreklik)
  3. Klik på ‘Rapportér en bekymring’
  4. Vælg en årsag til at du vil anmelde beskeden (her kan du også vælge at blokere brugeren)
  5. Klik på ‘Rapportér’ for at afslutte
  6. Du har nu anmeldt beskeden

OBS: Ved nogle af årsagerne bliver du videresendt til Skypes anmeldelsesformular. Udfyld formularen og klik på ‘Indsende’. Så har du anmeldt beskeden. Du kan godt skrive på dansk.

Slet en besked

Ønsker du at slette en besked, du selv har sendt, skal du gøre sådan her:

  1. Find beskeden, som du ønsker at slette
  2. Hold ind på besked (eller højreklik)
  3. Klik på ‘Slet’ eller ‘Fjern’
  4. Beskeden er nu slettet

Husk at beskeden allerede kan være set af de andre i samtalen.

OBS: Du kan ikke slette en besked, du har modtaget, kun en besked du selv har sendt. Hvis du har modtaget noget upassende, kan du anmelde beskeden eller kontakten. Læs længere oppe på siden hvordan du gør. Det kan også være en god idé at tage screenshots af samtalen, hvis du har modtaget noget ubehageligt. Du kan også altid kontakte os her på rådgivningen.

Slet en chat

Hvis du vil slette en samtale, fordi du har oplevet noget ubehageligt (fx bliver truet eller afpresset), så er det vigtigt at tage screenshots af samtalen før du sletter. Så kan det bruges som beviser senere, hvis du fx vil anmelde noget til politiet.

Ønsker du at slette en chat, skal du gøre sådan her:

  1. Find den chat, du ønsker at slette (under ‘Chats’)
  2. Højreklik på chatten (eller hold den inde)
  3. Klik på ‘Slet samtale’
  4. Vælg ‘Bekræft’ for at bekræfte
  5. Din chat er nu slettet

Glemt kodeord

Har du glemt dit kodeord til Skype, kan du forsøge at nulstille sådan her:

Hvis du ikke har adgang via dit brugernavn

  1. Gå til Skypes gendannelsesside
  2. Indtast din e-mail, telefonnummer eller brugernavn
  3. Indtast den e-mail du gerne vil kontaktes på om din Skype-konto (vælg en e-mail du kan huske og har adgang til)
  4. Indtast den kode, du ser på skærmen. Skype spørger dig for at være sikker på, at du ikke er en robot.
  5. Klik på ‘Næste’
  6. Skype bruger ca. 24 timer på at verificere dine oplysninger. Du får en e-mail, når de er færdige.
Hvis du stadig har adgang via dit bruger navn kan du gøre sådan her:
  1. På loginsiden skal du klikke på ‘Har du glemt adgangskoden?’
  2. Bekræft din identitet, ved at vælge hvordan at du vil modtage en sikkerhedskode.
  3. Tjek nu din e-mail og find koden fra Skype. Kopier den og indsæt den i feltet ‘Angiv kode’
  4. Klik på ‘Næste’
  5. Nu kan du lave en ny kode og logge på igen

Glemt brugernavn

Har du glemt dit brugernavn til Skype, skal du gøre sådan her:

  1. Gå til Skypes Login-side
  2. Klik på ‘sign in options’ (🔑)
  3. Vælg ‘forgot my username’ (❔)
  4. Du får nu tilsendt en sikkerhedskode til det telefonnummer eller den e-mail du har valgt
  5. Indtast koden i feltet
  6. Klik på ‘Next’
  7. Du får nu vist de profiler, der er tilkoblet mail eller telefonnummeret. Nogle gange kun dele af brugernavnet. Når du ser din profil, vælg ‘Sign In’.

Slet Skype-konto

For at slette din konto på Skype, bliver du nødt til at slette din konto hos Microsoft. Det betyder, at du også lukker eksempelvis din mail-konto, hvis du har mail gennem Microsoft.

Du sletter din Microsoft-konto sådan her:

  1. Gå til Skypes sletteside
  2. Skriv dit Skype-brugernavn og din adgangskode for at logge ind
  3. Klik på ‘Næste’
  4. Udfyld formularen og vælg årsagen til, at kontoen skal lukkes
  5. Klik på ‘Markér konto til lukning’
  6. Din konto bliver nu lukket inden for 60 dage

OBS: Hvis du inden for de 60 dage logger ind på kontoen igen, bliver din konto genaktiveret.

 

Beskyt dine personlige oplysninger

Det kan være en god idé at overveje, hvem der skal kunne kontakte og finde frem til dig på Skype.

Kontroller, hvem der kan finde dig
For at kontrollere, hvem der kan finde dig på Skype, kan du gøre sådan her:

  1. Åben Skype appen
  2. Gå til din profil ved at klikke på dit profilbillede øverst oppe
  3. Vælg ‘Skype-profil’ 
  4. Vælg ‘Sådan kan andre også finde dig’ 
  5. Slå ‘Vis i søgeresultater’ fra eller tryk ‘Deaktiver’ ud fra at andre kan finde dig via dit telefonnummer 

Kontroller, hvem der kan se, hvor du befinder dig

For at kontrollere, hvem der kan se, hvor du befinder dig, skal du gøre sådan: 

  1. Åben Skype appen
  2. Gå til din profil ved at klikke på dit profilbillede øverst oppe
  3. Vælg ‘Indstillinger’ (⚙)
  4. Vælg ‘Beskyttelse af personlige oplysninger’ (🔒)
  5. Slå ‘Del Placering med Bing’ fra 
  6. Her kan du også vælge hvilke af dine kontakter, der må ringe på din enhed, og om du vil samtykke til, at Skype (Microsoft) må indsamle dine data til diagnosticering og forbedring af Skype.

Siden er sidst opdateret d.15.01.2025